Følg min kampagne her

Kampagne – vil du være med?

I foråret samlede jeg et sejt hold af frivillige til kampagnen. Vi har i løbet af foråret fået lavet den første folder og lagt en kampagneplan med et hav af gode og sjove events.

Hvis du vil være med, så skriv til mig på trinmads@hotmail.com. Jeg bliver glad for al den hjælp jeg kan få – lige fra uddeling af flyers til hjælp på gadeaktiviteter og events. Nedenfor kan du læse om nogle af de aktiviteter jeg har brugt foråret på som kandidat.

1. maj handler om Fællesskabet!
På talerstolen i Serviceforbundet: “For mig handler 1. maj om fællesskab.”

1. Maj var jeg inviteret til at holde tale i Serviceforbundet. Jeg valgte at sætte fokus på hvor afgørende det er, at vi sammen med fagbevægelsen kæmper mod den stigende ulighed og utryghed på arbejdsmarkedet!

Se uddrag af min tale her:
https://serviceforbundet.dk/NyhederFagblad/2017/2017-05-02-flot-deltagelse-ved-1-maj/trine.aspx 

Interview til Dialog, Kanal Hovedstaden – om mig og mine mærkesager
Screen shot fra programmet Dialog på Kanal Hovedstaden. Se hele udsendelsen ved at følge linket

I foråret blev jeg interviewet til Kanal Hovedstadens Dialog. Se hele interviewet her:
http://kanalhovedstaden.dk/program/2425/dialog_-_den_aktuelle_kommunalpolitiske_i_k%C3%B8benhavn/ 

Valgprogrammet: Københavnerliv
Du kan læse hele valgprogrammet her: Valgprogram 2017

I vinteren og foråret har alle vi græsrødder i Socialdemokratiet i København drøftet valgprogram til kommunalvalg 2017. Valgprogrammet blev vedtaget ved delegeretmødet i april.
Der var jeg på talerstolen for at få sat på dagsordenen, at vi som politikere i København, Danmarks største arbejdsplads, bør tage stilling til at fædre på arbejdsmarkedet i dag tager en alt for lille andel af barslen! Ifølge statistikkerne er vi håbløst bagefter i Danmark sammenlignet med resten af Norden.

Jeg synes vi har fået et rigtig godt valgprogram med vigtige socialdemokratiske kerneværdier som frihed, fællesskab og tryghed. Og så var der lydhørhed overfor mit budskab på talerstolen – vi har rent faktisk fået en masse om ligestilling med i valgprogrammet.

8. marts  – er du mand nok til at stemme på en kvinde?

Vores annonce: Er du mand nok til at stemme på en kvinde?

8. marts var kvindernes internationale kampdag. Jeg brugte dagen til til at slå et slag for flere kvinder i lokalpolitik sammen med de andre kvindelige kandidater til lokalvalgene i København.

For det er vigtigt at vi taler om ligestilling i et lokalpolitisk valgår: Der er kun lige under 30% kvindelige lokalpolitikere og ud af vores 98 borgmestre, er der kun 12 kvinder!

Til demo med Maria, Birgitte og Karina og flere andre seje kvindelige politiske kandidater!

Iført pussyhatte startede vi dagen med at gå med i demonstrationen foran Transportministerens kontor.