Amagerkanerne vil tale om velfærd

Og så fik jeg indviet mit nye kampagnebanner 🙂 Tak til Claus Høyer for det flotte foto.

Har man levet sit liv i København eller på Amager, skal man også kunne få en god plejebolig i sit eget lokalområde!

Det var et af de temaer, der betød noget for mange af de mennesker jeg talte med foran Amager Centret i weekenden, hvor vi for alvor skød valgkampen i gang!
Det er tydeligt at det er kernevelfærden, der betyder noget for helt almindelige mennesker med børn, unge og ældre i familien, og jeg hørte ønsker som:
– Mere personale i hjemmeplejen i ydertimerne
– Gratis tandpleje
– Gode plejehjem i lokalområdet
– Hjælp til unge med spiseforstyrrelse
Jeg kan kun sige, at det er ønsker jeg vil tage med videre, og gøre hvad jeg kan i kommunen for at værne om kernevelfærden for alle københavnere!

Jeg vil starte med sammen med mine kolleger i den socialdemokratiske gruppe på Københavns Rådhus at forhandle et budget for 2022 hjem som har fokus på kernevelfærden for:
– Børnene
– De ældre
– De socialt udsatte

En fantastisk start på valgkampen! Og jeg vil gøre hvad jeg kan for at blive genvalgt, så jeg kan tage alle ønskerne med og gøre dem til virkelighed, som jeg kan.

Forfatter: trinmads

Amagerkaner - mor til 3 - Socialdemokrat - Kandidat til Københavns Borgerrepræsentation #KV21

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *