Et trygt og aktivt seniorliv

Fotograf: Michael Altschul / visuelmedie.dk

Det er vigtigt for mig, at vi i København kan danne rammen om et trygt og værdigt seniorliv!

Det betyder, at det skal være trygt at færdes i bymiljøet, der skal være muligheder for at holde sig aktiv i sit lokalområde, og vigtigt: Har man levet sit liv på Amager eller i København skal der være mulighed for at få en god plejebolig i sit lokalmiljø. 

Vores ældste borgere på plejehjem og i hjemmeplejen er blandt de mest sårbare, vi som kommune har i vores varetægt. Som ældre københavner skal man kunne få den hjælp og støtte, man har brug for, og som pårørende skal man være tryg ved at overlade sine kære i kommunens varetægt.

Vores ældste københavnere har været blandt de mest isolerede i skyggen af Corona. Vi skal derfor gøre noget ekstra for at forebygge ensomhed. Det kan vi bl.a. gøre ved at styrke vores lokale seniorklubber, så alle har mulighed for at holde sig i gang fysisk og socialt i deres lokalmiljø.

København skal danne rammen om et værdigt, trygt og aktivt seniorliv!

Her kan du se min valgvideo om et trygt og aktivt seniorliv i København: